Fakta om rentesikring
Hvilke gældsposter kan man sikre?
Gældsposter med variabel rente, f.eks. en driftskredit, kan ændres, så du får fast rente i en periode.
Hvilke tilgodehavender kan man sikre?
Tilgodehavender med variabel rente, f.eks. et indlån i banken, kan ændres, så du får fast rente i en periode.
Hvornår bør du rentesikre?
Når du forventer, at renten vil stige, bør du rentesikre dine gældsposter. Og når du forventer, at renten vil falde, bør du rentesikre dine tilgodehavender.
Hvilke valutaer – og hvor længe?
Du kan sikre gæld og tilgodehavender i både danske kroner og udenlandsk valuta – og for perioder mellem 1 måned og 10 år.
Hvordan foretager du en rentesikring?
Du kontakter din investeringsrådgiver i Sydbank – også hvis du gerne vil vide mere om rentesikring.