Fakta om opsparing på ratepension
§ 15A-ordning

Hvad er en § 15A-ordning?

§ 15A-ordningen er en særlig form for ratepension, der kan oprettes af personer, som sælger deres virksomhed. Ordningen giver selvstændig erhvervsdrivende og hovedaktionærer mulighed for at indskyde et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved salg af virksomheden (dog maks. 2.507.900 kr. i 2012*) på en ratepension. Beløbet fratrækkes i indbetalingsåret.

*) beløbet reguleres årligt fra 2014

Hvem kan oprette en § 15A-ordning?

Du kan oprette en ratepension § 15A-ordning, hvis du opfylder en række regler. Her er nogle af de vigtigste:

  • Du skal være fyldt 55 år, når du sælger din virksomhed
  • Du skal have drevet selvstændig virksomhed i 10 år indenfor de seneste 15 år – enten som personligt drevet virksomhed eller som aktie- eller anpartsselskab (er der tale om et selskab, er det yderligere et krav, at du som hovedaktionær har ejet mindst 25 % af selskabskapitalen eller har haft mindst 50 % af stemmeretten i de seneste 5 år)
  • I særlige tilfælde kan en ratepension oprettes, selv om der er tale om udlejning af fast ejendom. Det kræver, at der er tale om koncernintern udlejning af en erhvervsejendom, der anvendes som domicilejendom, til produktion eller lign.

Hvordan udbetales og beskattes en § 15A-ordning?

Pensionering

Udbetalingen fra ratepensionen kan starte 5 år efter indbetalingen. Udbetaling skal ske over mindst 10 år, men der er ikke noget krav om, hvornår sidste udbetaling skal ske. Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag.

Dødsfald

Ved dødsfald inden de aftalte udbetalinger er afsluttet, udbetales hele pensionsordningen uden om boet efter fradrag af 40 % statsafgift til den/de begunstigede, f.eks. ægtefælle eller livsarvinger. En ægtefælle kan også vælge, at beløbet i stedet udbetales i skattepligtige rater over 10 år.


Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job