Betaling

Et Sydbank MasterCard er et betalingskort med op til 45 dages rentefri kredit. Hver gang kortet bliver brugt, bliver forbruget samlet op på en særskilt konto - en kortkonto. Denne konto er rentefri, og der kan ikke disponeres på kontoen på anden måde end med brug af MasterCard’et.

Ca. 14 dage før den 1. i måneden opgøres forbruget på kortkontoen, og der dannes en afregningsnota, som bliver sendt til kortkontohaver. Se eksemplet nedenfor. Er der udstedt flere Sydbank MasterCard til samme kortkonto, vil forbruget på hvert enkelt kort være opdelt på afregningsnotaen. Det er således nemt og overskueligt at følge forbruget på det enkelte kort.

Den 1. i måneden efter, at afregningsnotaen er dannet, forfalder forbruget til betaling. Betalingen af forbruget på Sydbank MasterCard sker enten ved:

  • hæves automatisk på en Sydbank-konto
  • betaling med indbetalingskort
  • betaling via Nets.

I Sydbanks Online Banking kan transaktionen på kortet ses, så snart det har været brugt. Her kan man også midlertidigt lukke for forbrug med kortet.

Grafisk eksempel på afregningsmåder

Grafik: Grafisk eksempel på afregningsmåder


Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job