Rejseforsikring
Sammen med et Sydbank MasterCard Debit kan du billigt få en rejseforsikring på 3 forskellige niveauer. Så sparer du både penge og sikrer dig mod diverse uheld i udlandet.
Hvem er dækket af rejseforsikringen?
Forsikringen dækker
- den person, som Sydbank MasterCard Debit er udstedt til (kortholder)
- kortholders ægtefælle eller registrerede partner med samme bopælsland som kortholder
- samlever, som er tilmeldt Folkeregisteret på kortholders adresse
- børn, adoptivbørn, særbørn og plejebørn under 24 år.
Samtlige sikrede skal have ret til den offentlige rejsesygesikrings ydelser som fastsat i sygesikringsloven i Danmark, eller have adgang til en lignende privat eller offentlig dækning i sikredes bopælsland.
Individuelle rejser
Rejser kortholders ægtefælle, registrerede partner eller samlever alene eller sammen med egne børn, adoptivbørn, særbørn og plejebørn under 24 år, er de dækket af Rejseforsikring tilknyttet Sydbank MasterCard Debit.
Børn, adoptivbørn, særbørn (med samme folkeregisteradresse som kortholder) og plejebørn under 24 år, der rejser alene uden kortholder, kortholders ægtefælle, registrerede partner eller samlever, er dækket af "Ungdomsrejseforsikring" tilknyttet Sydbank MasterCarad Debit.
Specielt for børn under 24 år der rejser alene:
Børn, adoptivbørn, særbørn og plejebørn under 24 år der rejser alene uden kortholder, kortholders ægtefælle, registreret partner eller samlever, er dækket af "ungdomsrejseforsikring" tilknyttet Sydbank MasterCard.
Hvornår træder rejseforsikringen i kraft?
Rejseforsikringen dækker fra det tidspunkt, sikrede forlader sin bopæl for at foretage en rejse i eller uden for bopælslandet. En rejse i bopælslandet defineres som en rejse i et EU/EØS-land, som har to forudbestilte overnatninger, og som foretages til et sted, der ligger mere end 50 km fra kortholders bopæl på ferierejser og mere end 50 km fra kortholders arbejdsplads på erhvervsrejser.
Rejseforsikringen dækker i kortets gyldighedsperiode – dog tidligst fra det tidspunkt, bestillingen af Sydbank MasterCard Debit er registreret.