Fakta om eksportgarantier i Sydbank

Hvilke garantier afgiver en eksportør?

Som eksportør skal du typisk stille en af følgende garantier

  • forudbetalingsgaranti 
  • tilbudsgaranti (Bid Bonds)
  • kontraktopfyldelses-, leverance- eller arbejdsgaranti (Performance Bonds)

Hvor meget er man bundet af en garanti?

Er garantien udstedt som en anfordringsgaranti, skal der betales mod et simpelt krav fra den begunstigede. Er garantien udstedt som en betinget garanti, skal Sydbank derimod kun betale, hvis du er indforstået, eller hvis den begunstigede præsenterer en dom for, at vi skal betale.

Hvornår ophører garantien?

Vi anbefaler, at dine garantier – allerede når de udstedes – har en udløbsdato, eller at du ifølge teksten har mulighed for at opsige dem. Ellers kan en garanti først slettes, når den begunstigede giver lov, eller når garantien kan slettes ifølge det pågældende lands love. Og så kan det stå hen i det uvisse, hvornår du er frigjort fra garantien.

Hvad er bedst - deponering eller garanti?

I international handel viser det sig som regel umuligt at finde en løsning på deponering, fuldmagter mv., som tilgodeser alle parter, og derfor fraråder vi at benytte deponering som sikkerhed. Brug i stedet en bankgaranti eller en remburs.

Kan garantier bestilles elektronisk?

Ja, Sydbank kan tilbyde et system til elektronisk bestilling af eksportgarantier. Systemet hedder Trade Finance Online.


Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job