Fakta om arbejdsgarantier

Arbejdsgarantier stilles af håndværker eller entreprenør over for bygherren – som sikkerhed for udførelsen af et stykke arbejde. Specielt ved byggearbejder i Danmark er det sædvanligt, at en bank udsteder garanti for udførelsen af arbejdet.

Hvorfor bruge arbejdsgarantier?

Det letter samarbejdet mellem håndværker eller entreprenør på den ene side og bygherren på den anden side, fordi arbejdsgarantier kører efter faste regler. Og det er typisk de såkaldte ”AB 92” (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed).

Hvor stor en garanti skal man stille?

Ifølge "AB 92" skal man stille en garanti på 15% af entreprisesummen, når man indgår kontrakten.

Hvornår ophører garantien?

Er garantien stillet på grundlag af ”AB 92”, nedskrives den til 10% af entreprisesummen, når arbejdet er færdigt og godkendt. Et år efter, at arbejdet er afleveret, nedskrives garantien 2% af entreprisesummen, og 4 år efter sidste nedskrivning bortfalder den helt.


Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job