Fakta om driftskreditten
Driftskreditten finansierer virksomhedens daglige drift, dvs. dit varekøb, dine løbende omkostninger og tilgodehavender hos dine kunder. Skal du derimod købe maskiner, biler og edb-udstyr, er en anlægskredit eller leasing typisk den rigtige løsning.
Hvilket beløb?
På basis af dine planer og budgetter, der bl.a. vil vise evt. sæsonudsving, finder vi sammen ud af, hvor stor kreditten skal være. Og selvfølgelig ser vi løbende på, om rammerne passer til dine planer og markedssituationen. Og i den forbindelse - jo tættere en dialog vi har om din virksomhed, jo bedre kan vi rådgive dig og sikre, at din finansieringsstruktur hele tiden er optimal.
Hvilken valuta?
Om din kredit skal være i danske kroner eller i en eller flere udenlandske valutaer, afhænger af din virksomheds handelsmønstre. Handler du f.eks. med USA og England og får betalinger i dollars og pund, vil det måske være en god ide at have en del af din driftskredit i de samme valutaer. På den måde får du nemlig en gratis kurssikring.
Hvad med rente og sikkerhed for banken?
Begge dele afhænger af din virksomheds indtjening og kapitalforhold.