Fakta om Online Banking

Online Banking er Sydbanks officebanking-system og findes i to versioner:

  • Online Banking Basis
  • Online Banking Light.

Vi anbefaler Light-systemet til nystartede og/eller mindre virksomheder, der primært har brug for et system, der kan håndtere virksomhedens almindelige bankforretninger. Basis-systemet anbefaler vi som regel til virksomheder med lidt mere komplekse betalingsrutiner, eller som foretager mange betalinger evt. via integration med økonomisystemet.

Fælles for begge systemer

Du kan bruge Online Banking til bl.a. at

  • lave kontooverførsler
  • betale indbetalingskort
  • betale med checks
  • lave udenlandske overførsler
  • lave SEPA-betalinger/EU-betalinger
  • handle værdipapirer alene
  • lave lønoverførsler
  • se rammeudnyttelse
  • se depotoplysninger
  • se valutapositioner
  • se valuta- og fondskurser
  • se valuta- og fondsinformationer
  • se afregninger fra udlandet
  • se elektronisk post fra Sydbank i NetBoks
  • se afregninger til udlandet
  • se posteringer og lave overførsler fra egne konti i Sydbank Tyskland.

Særligt for Online Banking Basis

Foruden de almindelige bankforretninger kan du bruge Online Banking Basis til at

  • overføre filer til og fra dit økonomisystem
  • godkende betalinger, som en anden bruger har oprettet
  • lave informationsoverførsler.

Ekstra moduler til Online Banking Basis

Efter behov kan du ydermere få adgang til følgende moduler:

  • EDI-modul
    Med EDI kommunikerer dit edb-system direkte med bankens centrale systemer, så du opnår den mest direkte udveksling af kreditorbetalinger, indbetalingsoplysninger fra debitorer og elektroniske kontoudskrifter. Vores EDI-modul kan blandt andet håndtere følgende formater: EDIFACT, PBS og bankens egne formater.
  • ICM-modul
    Med ICM opnår du adgang til dine konti i udlandet og kan afstemme, tømme og foretage betalinger.

Sikkerheden i Online Banking er høj

Når der udveksles data mellem dig og Sydbank, sker det med høj sikkerhed. Systemet gør dels brug af en elektronisk underskrift, som sendes sammen med filerne, dels af kryptering af filernes indhold.

Det betyder, at

  • data er ulæselige for andre end dig og os
  • vi opdager, hvis der skulle ske ændringer i dataene under transmissionen
  • du har en høj sikkerhed for, at du sender dataene til os, ligesom vi har en høj sikkerhed for, at dataene kommer fra dig.

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job