Ny teknik letter besværet

Sender du fakturaer til det offentlige, kender du alt til elektronisk opkrævning af offentlige virksomheder. Helt uden at ændre i dit økonomisystem har du også mulighed for at opkræve alle dine privat- og erhvervskunder på samme måde og kan helt slippe for de fysiske opkrævninger.

Slip for flere arbejdsgange

Du har derfor mulighed for at opkræve alle dine kunder på samme måde og slipper for flere forskellige arbejdsgange. Du undgår tidskrævende arbejdsgange og samtidig er der mange penge at spare, da de elektroniske fakturaer er meget billigere end de fysiske papirfakturaer.

Fordelene er:

  1. Opkræv dine kunder billigere og spar penge
  2. Få samme arbejdsgang ved opkrævning af alle dine kunder
  3. Kom i gang med det samme – det er ikke nødvendigt at installere nyt software

Nemt og praktisk

Rent praktisk bruger du helt samme fremgangsmåde, som når du opkræver dine offentlige kunder. Alt du skal gøre er at sende de elektroniske opkrævningsoplysninger til Nets’ EAN-nummer, for alle dine privat- og erhvervskunder der ikke har eget EAN-nummer.

Elektronisk til NetBank

På baggrund af dine data sender Nets dine indbetalingskort. Har dine kunder sagt ja til Elektronisk indbetalingskort, sender Nets det elektronisk til deres NetBank. Hvis de ikke har tilmeldt sig Elektronisk indbetalingskort, sender Nets i stedet et papirindbetalingskort med posten*.

Let at komme i gang

For at komme i gang med at opkræve alle dine kunder elektronisk, skal du udfylde en kundeaftale, som du finder på pbs.dk under Elektronisk indbetalingskort. Vil du vide mere, kan du ringe til Nets på tlf. 44 89 75 00.

* Gælder dog ikke indbetalingskort med kortart 04, 15 og 73


Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job